Brøndby Strand Tennisklub
Generalforsamling
Generalforsamling vil i år bliver afholdt fredag d. 31. maj kl 18.30 i klubhuset
DAI holdmesterskaber i tennis 2024
DAI Region Hovedstaden indbyder hermed til holdmesterskaber i tennis lørdag/søndag den 3. – 4. august. Se mere på vedlagte klik her
Turneringen afvikles i Herlev Tennisklub, Ettehavevej 6, 2730 Herlev
Juniortræning udendørs hver fredag
Se vedhæftede seddel med fredags-træningstiderne KLIK HER
Vi starter udendørs fredag d. 3. maj.
Motionstræning
Indbydelsen til motionisttræningen er vedhæftet Klik her. Bemærk at fristen er på mandag d. 6. maj, men at det er efter "først til mølle princippet", da der er et begrænset antal pladser.
Banerne er åbne
Husk at lappe huller og feje grundigt samt evt. at vande. Banerne er meget skrøbelige her ved sæsonstart.
Kontingent
Alle burde have modtaget en opkrævning på kontingent for denne sæson. Har du spørgsmål, så kontakt vores kasserer Preben prebenlrasmussen@gmail.com
Junior-sommerlejr i uge 27
Alle kan deltage - også børn der ikke er medlem af BST. Seddel kommer snart. Datoerne er 1/7-4/7. Frist for tilmelding er 28/6.
Skumtennis hver lørdag i vinterhalvåret - vi starter igen til oktober
Når efteråret og kulden tager over, spiller vi hver lørdag i Søholthallen, Dyringsparken 1, fra kl 14-17
Vi spiller "tirsdagstennis" - altså primært doubler, men der er altid mulighed for single også. Kom og få nogle gode kampe og god motion. I løbet af sæsonen afholder vi også nogle turneringer samt juleafslutning en af de sidste lørdage i december.
Kom og vær med
Ledige baner indendørs 2024/2025
Vi deler hal med vores søsterklub i Brøndby. hallen ligger på Horsedammen 46 Formiddage/eftermiddage på hverdage koster 1400 kr. pr. time for hele perioden 1/10 2024-1/5 2025. Det samme gælder søndage frem til kl. 9 og også fra kl. 22.
Aftentimer på hverdage samt søndage mellem 9 og 21 koster 2800 kr.
Hvis du er interesseret i tider i tennishallen, så ret henvendelse til Thomas Rosenmejer
Info om kontingent i 2024
Fra sæson 2023 overgik BST til opkrævning via Memberlink (det er dem, der står bag vort bookingsystem). Derfor vil opkrævning af kontingent 2024 blive fremsendt til alle medlemmer på mail.
Opkrævning for træning vil ligeledes (senere) blive udsendt via systemet. Fremover er det derfor meget vigtigt, at man sørger for, at ens mailadresse er opdateret (vedligeholdes og ændres i bookingsystemet). Kan man ikke huske sit medlemsnummer og login, så send en mail til susanneandersen483@hotmail.com
Der kan betales via MobilePay eller via bankoverførsel.
Gæstespil
Vi har i perioder haft problemer med for mange ikke-medlemmer på banerne. Bemærk derfor lige reglerne: Gæster må ikke spille gratis i BST. Det koster 50 kr. pr. bane pr. time. Man skal altid betale de 50 kr. på forhånd inden spillet. Benyt klubbens MobilePay eller betal via netbank. Husk at skrive hvem der betales for, og hvilket tidspunkt der betales for. Når banen bookes, så vælg "gæst" som medspiller.
Hvis du kender et potentielt nyt medlem, så kontakt en fra bestyrelsen eller en træner, så kan vi arrangere en prøvetime.
MobilePay
Mange benytter klubbens MobilePay 29391 til at betale for ting som gæstetimer, øl, sodavand, kontingent, KM, bolde, indendørs timer, træning mm. Det er også rigtigt fint, men husk lige at skrive i noten, hvad du betaler for. På den måde er det lettere, at få betalingen korrekt ind i klubbens regnskab.
Gratis kurser
Alle trænere, bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer, holdledere mm. i BST tilbydes gratis deltagelse i diverse kurser. Læs mere om kurserne på www.kaisport.dk/kursusoversigt, hvor du også kan tilmelde dig.
Har du fået nye kontaktoplysninger?
Vi får jævnligt breve/mails retur fra medlemmer, der har skiftet kontaktoplysninger, men ikke meddelt det til BST. Send en mail til bst@bstennis.dk med eventuelle ændringer i adresse, telefonnummer eller mail.
Du skal ikke rette det inde på bookingsiden, for klubben får ingen besked om det på den måde.
Nye medlemmer
Vi kan altid bruge nye medlemmer i klubben. Hvis du kender en eller flere, der kunne have lyst til at prøve tennis, så få dem lokket med på banerne som gæst en dag. Kontakt evt. en fra bestyrelsen og få lavet en gratis bookning.
Bane-pleje
Husk at behandle banerne pænt. Der kommer desværre hurtigt huller i dem for tiden. Sørg for i løbet af spillet at lappe/ordne eventuelle huller og forhøjninger.
Efter endt spil skal der fejes grundigt og gerne vandes også selv om der ikke kommer nogle, der skal spille bagefter. Der kan vandes både med det automatiske anlæg og med slangen.
Placerer koste mm på deres kroge og holder efter endt brug af banen, så de ikke er i vejen for banevandingen, der kører automatisk om natten.