Brøndby Strand Tennisklub
Klubben og anlægget
Velkommen til Brøndby Strand Tennis Klub.
Vi er en klub, som har eksisteret siden 28. maj 1975. Klubben består af ca. 200 medlemmer fordelt ud på juniorer, turneringsspillere og motionister.
Vores anlæg er anlagt i 1975 og består af 6 rødgrusbaner og et dejligt klubhus og så har vi også adgang til en indendørsbane i vintersæsonen oppe ved Brøndby Tennis Klub.
Vores udendørsbaner er åbne fra primo maj til medio oktober. Lyset til bane 1 og 2 tændes på siden af bane 1. Lyset kører 1 1/4 time ad gangen, og man skal huske at trykke på knappen igen inden tiden udløber, hvis man ikke er færdig med at spille. Hvis ikke går der nogen tid, før lyset tændes igen. Banerne vandes automatisk om natten.
Sørg for i løbet af spillet at lappe/ordne eventuelle huller og forhøjninger. Før og efter spil skal der fejes grundigt og gerne vandes, også selv om der ikke kommer nogen, der skal spille bagefter. Vandet gør, at gruset binder bedre sammen og dermed får en hårdere og mere jævn overflade. Vandet tændes ved tryk på knappen, der sidder lige udenfor hver baneindgang. Banen skal fejes, inden man forlader den, og der skal ikke fejes streger.
Indendørsbanen deles med Brøndby Tennis Klub, således at vi råder over den tirsdag, torsdag og søndag og BTK mandag, onsdag, fredag og lørdag. Dette gælder hele året. Hallen må kun benyttes af medlemmer, der har betalt for brug af hallen. Og den må kun benyttes med indendørs sko og indendørs bolde. Overtrædelse af disse regler kan medføre bortvisning. Husk at sørge for, at hallen og klubhuset er aflåst, når I forlader klubben.
Husk at efterlade faciliteterne i samme gode stand, som du selv ønsker at finde dem igen.